Introduktion

Kirken, klædet og billedet

Ligklædet - La Santa Sindone, The Holy Shroud eller blot The Shroud, den katolske kirkes helligste relikvie - opbevares i Johannes Døber-domkirken i Torino.

Klædet ligger hengemt i domkirkens venstre sideskib i et sikkert skrin.

Skrinet er dækket af en dug. Ovenpå dugen er anbragt grene fra en torneplante med indsatte passionsblomster. En vingren rejser sig fra tornene mod ansigtet ovenover og henviser symbolsk til ordene: Jeg er det sande vintræ.

En nøjagtig fotogengivelse af klædet er sammen med negativbilleder i sort/hvid udstillet lige indenfor domkirkens hovedindgang.

Selve ligklædet blev sidst udstillet i 2010 og udstilles igen i 2025.

Når klædet er udstillet, kan man i en vis afstand se en mandsskikkelse i en lidt mørkere farvetone end klædets baggrund. På klædets venstre halvdel ses manden forfra med hænderne krydset ved håndleddene. På den højre halvdel ses manden bagfra. Han er, afhængig af målemetode, mellem 174 og 183 cm høj.

Ligklædet blev fotograferet første gang i 1898, i 2002 under en gennemgribende restaurering og sidst i 2008 i en meget høj opløsning. Lige siden 1898 har ligklædet været en udfordring for videnskaben på grund af den ejendommelige billeddannelse.

Hvis man fotograferer ligklædet med dets skyggeagtige billede og derpå studerer det fotografiske negativ, så fremtræder som ventet selve klædet i negativ, mens den skyggeagtige skikkelse opleves som et fotografisk positiv.

Spredt over skikkelsen ses blodpletter af forskellig størrelse. De mest karakteristiske ses i pande, hår og nakke, i siden af brystet, i håndleddet og fødderne. Hertil kommer utallige små blodpletter overalt på kroppen, mest udbredt på ryggen.

Selve klædet er vævet af hør i et karakteristisk sildebensmønster, som giver klædet et længdestribet udseende.

På den ene langside løber en søm ca. 8 cm fra kanten. Den heraf fremkomne 8 cm lange strimmel slutter i den ene side 35 cm og i den anden 15 cm fra ligklædets naturlige hjørner. Fra sidstnævnte område er der i 1988 afklippet materiale til kulstof 14-datering.

Under en brand i 1532 blev klædet voldsomt beskadiget. Klædet var opbevaret sammenfoldet i et sølvskrin. Glødende materiale fra den indre beklædning i skrinets låg løsnede sig og brændte store huller i klædet. Varmen udviklede svidninger, og slukning med vand efterlod skjolder. Da klædet blev foldet ud, tegnede der sig et karakteristisk, symmetrisk mønster af brandhuller, svidninger og vandpletter.

I dag er gravklædet i hele sin udstrækning fæstnet til et støtteklæde, en bagbeklædning, der ses som en lysere nuance i brandhullerne.

Er det Jesus?

Retsmedicinere, arkæologer, teologer og mange andre fagfolk er enige om, at billedet i ligklædet afslører en korsfæstet mand, der har fået samme, grusomme medfart som evangeliernes Jesus. Forløbet af Jesu lidelseshistorie, passionen, var på mange måder usædvanlig: voldsom piskning, tornekroning, skinneben, der ikke blev knust, spydstikket i siden og en hurtig begravelse. Alle disse og flere andre medicinsk bemærkelsesværdige karakteristika genfindes i ligklædet.

Derfor ærer mange kristne ligklædet i Torino som det klæde, Josef fra Arimatæa købte og sammen med Nikodemus foldede om den døde Jesus.

Positivbillede til venstre og negativbillede til højre af manden i gravklædet. Bemærk, at sort/hvid billedet er anatomisk korrekt, som stod beskueren lige overfor manden: såret i håndleddet sidder i venstre håndled og såret i siden af brystet er i højre side. Ligklædet i sepiabrun til venstre er et spejlbillede af virkeligheden. Klik på s/h billedet og se det forstørret. Tidligere dækkede påsyede lapper brandhullerne i klædet. De blev fjernet i 2002. © Ærkebispesædet i Torino

3 4