Videnskab

Videnskabelige undersøgelser

Ligklædet

- en videnskabelig udfordring

Ligklædet har siden 1898 været genstand for videnskabens interesse. Ingen relikvier er så grundigt undersøgt af så mange fagfolk som Ligklædet i Torino. Hele denne tværfaglige interesse med bidrag fra atomfysikken, fysikken, kemien, biologien, lægevidenskaben, arkæologien, teologien, kunsthistorien og mange andre discipliner er samlet i sindonologien (gr. "læren om ligklædet").

Forskningen

Adskillige, peer-reviewed forskningsartikler er i kølvandet på undersøgelser foretaget i 1973, 1978, 2000 og 2002 offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Ligklædet er beskrevet og kendt indtil mindste detalje. Store landvindinger er nået; men den største gåde, billeddannelsen, er ikke løst.

Shroud Science Group

Forfatteren til denne hjemmeside og bogen Det sande ansigt - Jesus og ligklædet i Torino, er praktiserende læge og medlem af en international forskergruppe, Shroud Science Group, som søger at samle så mange facts om ligklædet som muligt. Denne viden danner grundlag for videnskabelige eksperimenter mhp. en mulig forståelse af billeddannelsen.

Gruppen består hovedsagelig af universitetsfolk, heriblandt professorer fra de vigtigste fag i ligklædesammenhæng. En del medlemmer har haft klædet i egne hænder og har bogstaveligt talt førstehåndsviden.

Forskningslitteraturen omhandlende ligklædet er kolossal. Her skal blot nævnes de vigtigste observationer samt to vidt forskellige billeddannelseshypoteser, der giver et lille indblik i sindonologiens spændvidde.

Pollen

Ligklædets rejse kan som et supplement til de historiske kilder rekonstrueres ved pollenanalyser. De er foretaget af den svejtsiske kriminolog Max Frei-Sulzer og den israelske botaniker, professor Avinoam Danin.

Er det blod?

De røde pletter på ligklædet er bevisligt blod. En række kemiske og optiske test af disse pletter, der er specifikke for menneskeblod, er positive. Blodet stammer højst sandsynligt fra den mand, der er afbildet i ligklædet, idet blodpletterne må være afsat ca. halvanden time efter mandens død, en mand, der i sine blodspor afslører at have været stærkt traumatiseret.

Der er ikke fundet nogen billeddannelse under blodpletterne. Det betyder, at billedet er dannet efter at blodet er afsat. Blodpletterne er heller ikke tværet ud, og der er ingen knækkede fibre under blodpletterne.

Andre karakteristika

Manden i ligklædet indeholder tredimensionale informationer: jo større afstand fra legeme til klæde jo svagere farvetegning og vice versa.

Hvis man gennemlyser ligklædet bagfra forsvinder billedet; men svidninger og brandhuller ses tydeligt. Hvis klædets svidninger belyses med UV-lys, fluorescerer de, men ikke billedet. Billedet er altså ikke en svidning.

Billedet er kemisk og termisk stabilt og er kun afsat på de yderste fibre i hver enkelt tråd på en sådan måde, at f.eks. flere bittesmå fibre er farvet, men ikke nabofibrene.

To billeddannelseshypoteser

Maillard hypotesen

Kort fortalt går kemiprofessor Raymond Rogers' hypotese ud på, at billedet er opstået ved en kemisk reaktion mellem det døde legemes udsondring af kvælstofholdige luftarter og kulhydraterne i ligklædet, der så i vekslende grad brunfarves afhængig af afstand og koncentration. Navnet for en sådan kemisk reaktion er Maillard-reaktionen. Klædets overfladeindhold af kulhydrater stammer fra vask i sæbeurt, som det var skik i oldtiden.

Kollaps hypotesen

Fysikprofessor John Jackson mener, at der på et bestemt tidspunkt, hvor liget ligger i ligklædet genereres en stimulus, som får det døde legeme til at udsende stråling i form af meget kortbølget, ultraviolet lys, hvis fotoner trænger ind i klædet, forandrer cellulosestrukturen i en oxidations- og dehydreringsproces, der genererer en farveforandring og således danner billedet.

Forbløffet må vi spørge: Hvorledes kan et specifikt, højopløseligt billede som det, vi ser på ligklædet, dannes fra en strålingskilde, hvor strålerne normalt går i alle retninger? I det endnu mere forbløffende svar forudsætter Jackson, at legemet bliver mekanisk transparent, hvormed han mener, at dets konsistens og gennemtrængelighed forandres i en sådan grad, at den halvdel af klædet, der ligger henover forsiden af legemet, ved tyngdekraftens virkning simpelthen falder ned gennem kroppen, indtil det når klædets anden halvdel. Undervejs har det modtaget stråling fra legemets overflade, knogler og indre organer. Rygbilledet er afsat ved kontaktstråling og bliver derved mindre detaljeret end frontalbilledet.

Opstandelsen?

Begge forskere har haft klædet i egne hænder og når altså til vidt forskellige billeddannelsesmekanismer. I modsætning til Rogers hypotese kan Jacksons forklare flere billedkarakteristika, f.eks. billedets høje opløsning. Jacksons hypotese sprænger dog gældende fysiske rammer; men det synes netop at være hans pointe: Religions- og videnskabshistoriker Thaddeus Trenn mener med afsæt i Jacksons hypotese, at manden i klædet må være dematerialiseret og har under denne energiudladning projiceret sit billede ind i klædet. Kort sagt: klædet afspejler Jesu opstandelse.

Ligklædet og den lægevidenskabelige billeddiagnostik

Utallige hypoteser har, foruden Rogers' og Jacksons hypoteser, været fremført for at forklare, hvilken mulig mekanisme, der kan overføre billedinformation over afstand, idet der bevisligt sine steder mindst må have været op til 4 cm mellem krop og klæde.

I den sammenhæng kommer stråling som mediator ofte på tale. Men hvilken art stråling (protoner, elektroner, neutroner, fotoner eller alfapartikler), der er i stand til at overføre billedinformation, er man uenige om.

Nogen hjælp til forståelse af billeddannelse ved stråling kan hentes fra den lægevidenskabelige, diagnostiske undersøgelsesmetode: scintigrafi.

Ved en scintigrafisk undersøgelse lader man indsprøjtet radioaktivt stof fordele sig i kroppen for efterfølgende at opfange den af kroppen afgivne stråling på en skærm, et gammakamera.

Det færdige scintigrafibillede har mange ligheder med billedet i ligklædet: konturløst, pointillistisk, afbildning af indre organer, en bestemt relation mellem afstand og billedtæthed.

Svøbning i ligklædet, gengivet af Mario Caffaro Rore

Professor Giulio Fanti overrækker to videnskabelige rapporter om ligklædet i 2006 til klædets protektor, pave Benedikt 16. Den ene rapport indeholder bl.a. Shroud Science Group's observationer. Professor Fanti er gruppens utrættelige frontkæmper med mange forskningsartikler bag sig. © L'Osservatore Romano

Rogers' Maillard hypotese: En hørfiber fra billedets fingerområde forstørret knap 1.000 gange i lysmikroskop. Det yderste lag af det dobbeltrøde lag øverst tv. er billedlaget. Der er intet billedlag nederst th. i fiberen. To mørkere områder tværs over fiberen giver den et bambusagtigt udseende. Det er "vridninger" i fiberen opstået enten under vækst eller behandling af hørplanten. Fiberen er ca. en femtedel af et menneskehår. Den anførte måleenhed er 2,6 mikrometer pr. delestreg. Foto: Raymond Rogers

Jacksons kollaps hypotese skematisk: Tværsnit af hovedet viser den øverste del af klædet kollabere gennem kroppen, der bliver "mekanisk transparent". På sin vej modtager klædet den stråling, der forårsager billeddannelsen. Hypotesen forklarer årsagen til, at også indre strukturer som f. eks. fingerknogler og tænder afbildes på ligklædet. De røde pletter markerer sideforskydningen af blodpletterne under billeddannelsen. © John Jackson (modificeret)

På trods af legeme/klæde afstand på op til 4 cm (det grønne område) ser man alligevel billeddannelse - en projektion. Blodpletterne er derimod fremkommet ved direkte kontakt. © Giulio Fanti